Klik på pil for se serie på 17 fotos og billeder - Knap til venstre giver fuld
skærm
Jens
Nordsø (1930-2006) blev uddannet på
Kunsthåndværkerskolen som grafisk designer og reklametegner
1948–52. Efter at have lært oliemaleri debuterede han i 1955
på Kunsthandelen Noa Noa. Siden har han deltaget i over 40
udstillinger inklusive 15 separatudstillinger.
Udover maleriet er Jens Nordsø kendt som grafiker og
illustrator. Hans store interesse for musik førte til
arbejde med pladecovers og udsmykning af det gamle jazzhus
Montmartre i Store Regnegade.
Han var i 26 år ansat på DR TV som grafiker, og blev
landskendt omkring 1970 for sine smukke grafiske arbejder til
TV-udsendelserne "Månedens sange"
Jens Nordsø er påvirket af både renæssancen og
surrealismen og får i sine billeder udtrykt et humanistisk
engagement med enkle og virkningsfulde midler.Hovedparten af hans
over 500 oliemalerier er udført efter at han forlod grafisk
afdeling i DR TV.
Født 28.10.1930 i København, døde
10.2.2006. Faderen Frederik Vilhelm Christensen var marineofficer,
artillerimester, senere kasserer. Moderen Gerda Marie Didriksen døde da
han var 2 år, og han boede efter morens død hos sin mormor Jørgine.
Jens Nordsø besluttede allerede i gymnasiet at han ville
beskæftige sig med kunst. Men faderen ville at han skulle lære noget med en mere sikker fremtid.
Jens' lærer i gymnasiet Erik Steen støttede
Jens, fordi han kunne se at drengen havde talent. Jens kom i Erik Steens
hjem og det førte til et livslangt venskab med den 9 år yngre
Niels Jørgen Steen, bl.a. baseret på en fælles interesse for jazzmusik.
Han gik på Kunsthåndværkerskolen 1948-1952 under
Victor Isbrand og
Helge Kuhn-Nielsen og
blev uddannet som reklametegner og grafisk designer. Allerede ved den
afsluttende elevudstilling i 1952 vakte hans arbejder med bogomslag
opmærksomhed. 637kb
Han fik arbejde som dekoratør i Fona, hvor han midt i 1950’erne blev
kendt for nyskabende vinduesudstillinger som vandt priser.
1956 1,9mb
Samtidig blev han også kendt for at tegne pladeomslag i en stil hvor han
blandede figurative motiver med kubisme. 1956
1,6mb
- 1959 712kb
En studierejse i Italien 1954 (serie
med 15 tegninger herfra) blev afgørende for hans
udvikling som billedkunstner; og han debuterede i 1955 på Gallerie
Noa Noa, sammen med sin kone Karens stoftryk. Kristelig Dagblad skrev:
»I kunsthandelen Noa Noa i Knabrostræde udstiller en ung kunstner, Jens
Nordsø, for første gang. Det er en ung mand med klare øjne og meninger,
med ualmindelig farvesans og udpræget dekorativ evne. Han ubesværede
teknik er måske en fare, men på den anden side må man glædes over det
sikre greb, han har på figuren, og er det sandt, at en maler altid
afslører sig i figurlig tegning, så står man her overfor både særpræg og
frisk sundhed. Det er heller ikke ofte, at man på en debutantudstilling
som her har fornemmlesen af en udstilling som sådan. Som grafiker er
Nordsø absolut begavet og med en så god optakt kan man med
forventninger se hen til gennemgørelsen.«
1,3mb
Jens Nordsø fandt meget
tidligt en personlig stil, og fra 1956 til 1961 udstillede han sammen
med kunstnergruppen 6+2. I sit maleri arbejdede Jens Nordsø hele
tiden figurativt, i 50’erne en periode i kubistisk stil. Hans naturalistiske stilleben vakte stor undren i 1960
hos kunstnerkolleger ved 6+2’s udstilling.
Henrik
Stangerup skrev under overskriften "Med krudt i penslen" i
Ekstrabladet at ”Nu synes det som om at han helt har fundet sin form og
vil hellige sig naturalistiske opstillinger… Hans billeder er alle blidt
tonet og holdt i dæmpede, reserverede farver. Det er både godt og
dejligt at se på”. 1960-Stangerup 1,8mb
- Åge
Delbanco on 6+2 (english)
Ved 6+2 udstillingen i
september 1958 fik blev han tilbudt at udsmykke en ny jazzklub. Han
var lykkelig for opgaven, men den var tidsbestemt så han bad sine
kunstnerkollegaer i 6+2 at hjælpe sig. Det blev til
udsmykning af jazzhus
Montmartre i Store Regnegade i Store
Regnegade, som åbnede i januar 1959. Jens Nordsø lave to gipsrelieffer, mens Mogens
Gylling lavede de kendte afrikanske masker og det forsænkede loft med
kubistisk grafik.
Udover
maleriet var Jens Nordsø virksom som grafiker og
bogillustrator. Fra 60’erne findes eksperimenter med farveskalaer
og geometriske systemer som fører tankerne til konkretismen (med
titler som System, Robot og Arkitektur). Fra 1969 og op gennem
70’erne lavede han også politisk grafik
for Slumstormerne, Forlaget Demos, Vietnambevægelsen og andre.
Fra 1963 til 1989 var
Jens Nordsø ansat på halvtid i DR TV som grafiker. Bl.a. kendt
for
pauseskilte,
og teaterdekorationer og blev landskendt omkring 1970 for sine smukke
grafiske arbejder med danske landskaber til TV-udsendelserne »Månedens
sange«.
Medlem af
kunstnergrupperne 6+2 1957-61, Vertikalen 1966-67, Candy Floss. 1984–85,
Salt 1988, 1991–92 og 1999
- Udstillinger 1955-2006
Den
vigtigste del af Jens Nordsøs produktion er hans over 500
oliemalerier. Det centrale i hans kunstnerarbejde var dog altid det
figurative maleri i olie, og især i løbet af de sidste femten år
forfiner han mere og mere sin personlige den stil. I de senere år
koncentrerede han sig om motiver som stilleben, kvindefigurer,
portrætter, landskaber, skibsvrag. Lysets spil og skiftninger spiller
stor rolle, farverne er dæmpede og stemningen stille og nærmest
åndelig.
Majken Meinhardt skrev i
Weilbachs Kunstnerleksikon fra 1994: »Forbilleder har han dels blandt
danske malere som Ejnar Nielsen og Vilhelm Hammershøi, men først og
fremmest lader han sig inspirere af kunstnere fra renæssancen. Musik er
en vigtig inspirationskilde for ham, især jazz, som han har omsat i
billedkunstnerisk form.«
Kunstnerbiografi på Weilbachs
Kunstnerleksikon 1994 - 405mb -
Link
Billeder omtalt i artiklen
Rejser og udlandsophold
En studierejse i
Italien 1954 blev afgørende for hans udvikling som billedkunstner;
Rejser til Frankrig, Finland og Sverige i 1960erne.
Hverv
og legater
Lærer ved Kunsthåndværker skolen 1960-62; censor samme sted flere gange. Legat tildelt af Statens
Kunstfond 1978.
Fra januar 1971 til 1995 samliv med
skuespilleren Avi Sagild (1933-1995), der flyttede ind
i Forhåbningsholms Alle 27 med børnene
Paprika Steen og Nikolai Steen.
Avi Sagild biografi
danskfilm.dk
De sidste mange år kæreste med Dorthe
Andersen, en tidligere kollega fra Danmarks Radio.
Gravsted
Bidrag
til udbygning af hjemmesiden modtages meget gerne,
fotos, udklip eller tekst. Webmaster
Wilfred
Gluud